Sitemap Videnscenter for Hjerneskade Om Hjernekassen

'Små' skader - store følger

Et godt tip  ”Små” skader kan – i nogle tilfælde - give alvorlige følger senere.

Hjernerystelser, små blodpropper, hjerneblødninger og slag mod hovedet kan i nogle tilfælde give alvorlige følger længe efter udskrivning fra hospital.

Ofte kun indlagt i få dage

Typisk har de kun været indlagt i få dage med en lettere apopleksi eller på grund af et slag mod hovedet, kaldet hovedtraume. Umiddelbart har de kun få eller slet ingen mén. Men i nogle tilfælde viser det sig, at de har forskellige kognitive skader og andre skjulte følger, der kan gøre det svært at fungere i hverdagen og på jobbet. Det kan føre til langvarige sygemeldinger og sociale problemer. 

Symptomer som hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed, personlighedsforandringer m.v. kan være følger efter hjerneskaden. Det er vigtigt, at borgeren bliver grundigt udredt, så den nødvendige indsats kan sættes i værk.

Alvorlige senfølger efter en hjernerystelse

Samme problematik kan gælde borgere, der har haft en hjernerystelse. Hvert år indlægges ca. 7000 unge eller voksne borgere på sygehus med hjernerystelse. De bliver typisk udskrevet få timer eller dage efter uheldet og har umiddelbart kun få eller ingen mén.

 

Husk  Ved scanning kan der ikke påvises forandringer i hjernen. Alligevel har op mod 50% væsentlige klager efter 1 - 3 måneder. Op til 15% vil fortsat have symptomer efter et år. Det kan være hovedpine, svimmelhed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær m.v. Det er følger, som kan gøre det vanskeligt at passe arbejde eller uddannelse, og som derfor kan føre til langvarige sygemeldinger og invalidering.

 

Du kan læse mere om hjernerystelser og følgerne heraf i et sammendrag fra Commotio-rapporten udgivet af Videnscenter for Hjerneskade.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 


Rounded corner: top-left ...
...

Husk

Inddrag de rette i udredningen

  

Hjernerystelser og små blod-propper eller hjerneblødninger kan give hjerneskader. I udredningen er det vigtigt at inddrage fagfolk med neurofaglig viden:

...
...

Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32-34
7140 Stouby
Telefon 7589 7877
Fax 7589 7879