Tønder støtter hjerneskadede tilbage i arbejde
Hvert år får omkring 48 borgere i Tønder Kommune en senhjerneskade på grund af en ulykke, en blodprop eller hjerneblødning, som de hyppigste årsager.
23 af dem er i den erhvervsaktive alder, og mange af dem vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet igen. Men det kræver særlig viden og indsigt i følger af hjerneskader, hvis den enkelte jobkonsulent skal få hjerneskadede tilbage på arbejdsmarkedet med succes. Viden om hjerneskader er nødvendigOfte skal de hjerneskaderamte have særlig støtte for at kunne klare et arbejde, og derfor skal jobkonsulenter gerne have bred viden om hjerneskader og følgerne, ikke mindst om de skjulte følger, som ofte giver størst vanskeligheder. Men i mange kommuner er jobcentrene under hårdt arbejds- og tidspres og har sjældent tid til at sætte sig ind i, hvilke konsekvenser en hjerneskade kan have for den ramte borger - og hvilken støtte pågældende kan have behov for i et eventuelt job. Også i Tønder kniber det for jobkonsulenterne at deltage i de ugentlige møder i koordinationsteamet, der tager hånd om hjerneskadesager. Men den lille kommune har fundet en løsning, der sikrer gode løsninger for de ramte borgere, der gerne vil tilbage i arbejde. Neuropsykologisk udredning ofte nødvendig"Vi har aftalt, at jeg tager en samtale med socialrådgiveren i Jobcentret og får indblik i borgerens arbejdssituation. Derefter tager jeg borgerens sag med til møde i neurokoordinationsteamet, hvor vi drøfter sagen og vurderer, hvilke behov den pågældende har for støtte, og så indkalder vi sagsbehandleren til møde, hvor vi ridser sagen - og borgerens behov - op", fortæller hjerneskadekoordinator Karen Lund, Tønder Kommune.
Ofte bliver det på mødet aftalt, at der skal rekvireres en neuropsykologisk udredning for at få vurderet, om borgeren er i stand til at arbejde - og i givet fald under hvilke vilkår - eller om den fremtidige forsørgelse skal være pension. Udredningen betales af Jobcentret, hvis borgeren er på sygedagpenge.
"Vi har i neurokoordinationsteamet et virkelig et godt samarbejde med Jobcentrets socialrådgivere og virksomhedskonsulenter. De giver udtryk for, at de er glade for at få et 'ekspertsyn' på hjerneskadesager, for vi kender til hjerneskader. Men de har til gengæld kendskab til arbejdsstedet muligheder, og hvad den pågældende kan, skal og må i sygeperioden", fortæller Karen Lund.
Neuropædagogisk støtte på jobbet i starten Viser det sig, at borgeren kan komme i arbejde, tilbyder neurokoordinationsteamet at tage med den ramte borger ud på arbejdspladsen for at fortælle ledere og ansatte, hvad det vil sige at have en hjerneskade. "Vi kan også give et bud på, hvordan arbejdspladsen evt. skal indrettes. Fx kan borgeren have behov for et mere afskærmet kontor for at kunne fastholde koncentrationen", fortæller Karen Lund.
|
|