Tønder koordinerer hjerneskadesager

Den lille Tønder Kommune med knap 41.000 indbyggere har nedsat et koordinationsteam, der skal sikre, at borgere med hjerneskade får en sammenhængende, men også fagligt velkvalificeret rehabilitering.

"Det kræver stor faglighed at tilrettelægge en ordentlig rehabiliteringsindsats, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, mål og ressourcer", siger ergoterapeut Karen Lund, der er forløbskoordinator i neurokoordinationsteamet i Tønder Kommune. (Se de øvrige medlemmer af teamet i højre spalte)

I Tønder kommunes sundhedsafdeling er der afsat en pulje penge til nye tiltag, der har en dokumenteret effekt. "Vi ved - og det er dokumenteret - at hvis man laver en rehabiliteringsindsats og giver en massiv indsats til mennesker med senhjerneskade i starten, så er der en bonus. Det gør behovet for hjælp mindre på sigt", fastslår Karen Lund.

I de komplicerede enkeltsager er Karen Lund tovholder, men ellers er hendes opgave at være garant for, at borgere med senhjerneskade får sammenhængende rehabiliteringsforløb.

"I teamet har vi ikke myn-dighedsfunktion, så vi kan fx ikke bevilge 10 timers socialpædagogisk bistand til en hjerneskadet borger. Vi kan anbefale det til visitationsteamet, og de følger vore anbefalinger, fordi vi gør det ud fra en faglig vurdering af bor-gerens behov", fortæller Karen Lund, der er forløbs- koordinator i Tønders Neurokoordinationsteam.

Vejlefjord er supervisor på enkeltsager For at sikre den nødvendige faglighed har Tønder Kommune lavet en samarbejdsaftale med Vejlefjord, der bl.a. indebærer, at en neuropædagogisk konsulent en gang om måneden deltager i teamets møder, hvor konsulenten giver supervision i enkeltsager. Forinden har konsulenten fået tilsendt de aktuelle sager, hun skal supervisere. "Det giver nogle meget gode forløb, fordi vi bliver helt klare på, hvad de enkelte fagpersoner i teamet skal sætte i værk", siger Karen Lund. Teamets eksistens og koordineringen på møderne gør, at de forskellige fagpersoner trækker i samme retning og ikke arbejder hver sin vej, som man tidligere kunne finde eksempler på. Neuropsykologisk udredning - et nødvendigt redskab Og så er det Karen Lunds erfaring, at det er afgørende at få udarbejdet en neuropsykologisk test, der viser, hvad det rent praktisk vil sige for den enkelte borger at have den hjerneskade, han

eller hun har fået. Endelig er det vigtigt at få udredningens fagsprog omformuleret til forståeligt dansk for teamets medlemmer, der skal forstå hjerneskadens konsekvenser for at kunne iværksætte den rette støtte, der kan hjælpe borgeren videre.

"Når vi har fået oversat 'det serbokratiske', der står i udredningen, så giver den sammen med andre test og borgerens målsætning et godt grundlag for at etablere en sammenhængende rehabiliteringsindsats", fortæller Karen Lund.

På teammøderne drøftes borgerens situation hele vejen rundt ud fra borgerens problemstillinger og ressourcer. Det kan være, der er behov for socialpædagogisk bistand

i hjemmet, et botilbud, eller det kan handle om visitation til fx hjælpemidler eller hjemmepleje.

Eksempelvis har teamet anbefalet, at hjemmeplejen får ekstra tid til at støtte op om genoptræningen af en hjerneskadet mand på en måde, så hjemmehjælpen fx har fået bevilget ekstra tid til at hjælpe ham med at gå fra soveværelset til badeværelset i stedet for, at han bliver kørt derud. 

"Det betyder kollossalt meget for den borger, fordi han derved kan bibeholde sine færdigheder", fortæller Karen Lund.

Neurokoordinationsteamet bruger systemets tilbud

Neurokoordinationsteamet har også medlemmer fra børn- og skoleforvaltningen, fordi det er tanken, at teamet skal have kendskab til alle kommunens borgere, der har fået en akut opstået hjerneskade - uanset alder.

Teamet kan afvise at tage en sag, hvis eksempelvis borgeren vurderes at have et misbrugsproblem, der står i vejen for rehabiliteringsindsatsen.

"Har borgeren et misbrug, henvises pågældende til misbrugscentret, og så tager vi over, når misbrugsbehandlingen er overstået", fortæller Karen Lund.  

Hun oplever, at rehabiliteringen af hjerneskadede er blevet mere sammenhængende, samtidig er hjerneskadesager blevet mere interessante for de medarbejdere, der sidder med dem.

"Teamets medlemmer er hooket på opgaven. De prioriterer virkelig at komme til møderne, fordi de oplever, at de nu får faglig sparring på de ofte meget komplicerede sager, som hjerneskadesager tit er. Man kan fx ikke stå alene med at finde et botilbud til en senhjerneskadet. Det er en kompliceret opgave", fastslår Karen Lund.

Se også, hvordan Tønder støtter hjerneskadede tilbage i arbejde